You are currently viewing Giv dit sind ro med mindfulness

Giv dit sind ro med mindfulness

  • Post author:
  • Post category:Helbred / Sind

Kender du også det, at du er ved at miste pusten fuldstændig efter endeløse dage fyldt med opgaver, der skal løses? Der kan være perioder i livet, hvor man føler at det hele går lidt for stærkt.

Er du også en af dem, der har for mange pligter og ambitiøse projekter? Få ro i hovedet igen, ved at kaste dig ud i mindfulness. Her kan du arbejde med at fokusere energien indad, og lære at slippe omverdenen for en stund. Det giver kroppen en chance for at puste ud og vende tilbage til sin naturlige rytme.

Hvad gør jeg, når jeg oplever tankemylder?

Stress i kortere perioder kan kroppen sagtens klare, men hvis du bliver ved med at presse kroppen, mere end den kan klare, så kan det give problemer. Det kan ske for os alle sammen, at vi havner i en situation, hvor stressen har taget overhånd. Den negative påvirkning kan sætte alle kroppens systemer ude af balance, og der kan opstå nogle kognitive udfordringer.

En af de meget almindelige problemstillinger, ved at få en stressdiagnose, er at man kan opleve at tankerne myldrer frem. Tankemylder flyver i alle retninger, og er fuldstændig ude af kontrol. Det kan i nogle tilfælde gå hen at fylde enormt meget, og blive styrende for hverdagen.

Hvad gør du så, hvis du står i en situation, hvor du kan mærke at tankemylderet tager over? Det kan være svært at klare på egen hånd. Ræk i stedet hånden ud, og bed om hjælp.

Tag kontakt til en god psykolog, og få professionel hjælp til at tackle dine udfordringer. Der er både mulighed for individuel behandling eller gruppeterapi. Så kan du vælge lige den form for hjælp, der passer til den situation, som du står i.

Understøt din mentale sundhed med god kost og motion

Det er yderst vigtigt at få professionel hjælp, hvis først man er kommet i kløerne på en genstridig omgang stress. Men der er også mange ting, vi selv kan gøre, for at forsøge at undgå, at vi overhovedet kommer så langt ud.

Man kan f.eks. have fokus på kost og motion, som kan understøtte et godt mentalt helbred. Det kan ikke sikre os 100%, men hvis vi spiser sundt og får bevæget vores krop, så kan det være med til at skabe ro i kroppens systemer.

En anden ting man kan gøre, er at forsøge at prioritere sine aktiviteter. Ved at have fokus på, hvad der er vigtigst for os, kan vi skære ned på mængden af aktiviteter og forpligtelser. Slip frygten for at gå glip af noget, og brug i stedet din tid, på det der virkelig betyder noget for dig.